Om klinikken
Hos speciallæge Christian Bak varetager vi en bred vifte af undersøgelser og behandlinger inden for specialet øre-næse-halssygdomme. Klinikken udreder og behandler øre-næse-hals lidelser hos både voksne og børn.
Klinikken, som har til huse i sundhedshuset på Tolboden, er åben for alle patienter, også selvom man ikke har en henvisning fra egen læge.
Vores område
Det drejer sig typisk om høreprøver på voksne og børn, undersøgelse for væske i mellemøret. Undersøgelse og behandling for akutte infektioner så som mellemørebetændelse, bihulebetændelse, halsbetændelse, klump i halsen med flere. Vi hørescreener børn, laver allergiudredninger (priktest), undersøger for svimmelhed via forskellige tests og har desuden stor erfaring med drænbehandlinger. Vi udfører operationer med henholdsvis fuld- og lokalbedøvelse. Til operationer i fuld narkose får vi hjælp af en dygtig speciallæge i anæstesi med stor erfaring i at bedøve børn.
Virtuel rundtur
Ta´en virtuel rundtur i klinikken - så kender du stedet på forhånd.